24. august 2018

Aberdeen Standard Investments har med en samlet investering på 210 mio. kr. føjet 5.000 m² i midten af Aarhus til den ejendomsportefølje, med en samlet værdi i omegnen af 10 mia. kr., som selskabet forvalter på vegne af sine investorer.

Det strategiske fokus i Aberdeen Standard Investments er fortsat, at detail og boliger er interessante. Den type investeringer er måske generelt knap så modstandsdygtige over for strukturelle ændringer, men de centrale beliggenheder for begge ejendomme gør, at de selv i svære tider vil være stabile investeringer,” fastslår Jes Rovsing, som er Head of Transactions i Aberdeen Standard Investments i Danmark.

Strøgejendommen Søndergade 45 er indrettet til erhverv med en butik i gadeplan, som i dag huser Gina Tricot, og med 1.183 m² kontor på de øvre etager. Ejendommen er købt af Aberdeen-fonden Nordic 1 (Aberdeen Property Nordic Fund 1), som fokuserer på coreejendomme i de største nordiske byer og i dag forvalter for 500 mio. euro fordelt på 16 ejendomme i hele Norden.

Boligejendommen i første parket på Åboulevarden 80 rummer 42 nyindrettede lejligheder og et ledigt detaillejemål i stuen. Her er der tale om et tysk mandat READI (Residential European Alternative Diversified Investments), som fokuserer på boliginvesteringer på tværs af Europa og som forvaltes af Aberdeen Standard Investments.

Boligerne er interessante med effektive kvadratmeter, de er delevenlige og egner sig til studerende og unge par, så det passer samtidig til den demografiske udvikling i Aarhus,” lyder det fra Jes Rovsing med henvisning til Aarhus’ boligbehov til især studerende.

 

Ledigt lejemål Åboulevarden 80