7. december 2016

Aberdeen Asset Management har på vegne af en ejendomsfond indgået aftale med Carlsberg Byen om overtagelse af en 7.250 m² butiksportefølje i området ved Carlsberg Station. De 20 butiks- lokaler er allerede udlejet til bl.a. detailhandel, caféer og restaurant.

"Carlsberg Byen har på meget kort tid formået at tiltrække både beboere og forretningsdrivende. Interessen har været stor, og vi forventer, at den bliver endnu større i takt med at området bliver mere etableret. Derfor ser vi kvarteret som en attraktiv investering og forventer os meget af butikslokalerne i fremtiden", siger Fund Manager Troels Brøndum Andersen fra Aberdeen Asset Management.

Foto: Cadwalk