10. oktober 2013

Shoppingcenter Metropol i Hjørring, som Aberdeen forvalter og driver, er kåret til Danmarks bedste shoppingcenter under 25.000 kvadratmeter i 2013 af Institut for Center-Planlægning (ICP A/S), Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Detail-forum. Juryen har lagt vægt på Metropols arkitektur, flow i Centret, overskuelighed, atmosfære, skiltning og markedsføring. Ligesom fokus på variation i udbud, arealudnyttelse, nye koncepter samt engagement i lokalsamfundet.

Vi er kommet meget langt med METROPOL på meget kort tid. Alle nye butikscentre har en indkøringsperiode på 3-5 år, hvor der typisk er en udskiftning af butikkerne på 15-20%, indtil center og butikker finder deres plads i markedet. Når samfundet samtidigt i hele METROPOLs levetid har været igennem en økonomisk krise, er det meget positivt med en udnævnelse til Danmarks bedste shopping center.” Og Lars Slyngborg fortsætter: ”En væsentlig årsag er, at vi fra starten er gået målrettet efter at skabe det rette mix af butikker. De fleste er håndplukket ud fra en langsigtet strategi, som vi mener, det er vigtigt for et moderne butikscenter”, udtaler center manager Lars Slyngborg fra Aberdeen Asset Management.

METROPOL har 2,6 millioner årlige besøgende. Omsætningen steg i 2012 til 366 millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 5% i forhold til året før, og i 2013 forventer Aberdeen Asset Management yderligere stigning i omsætningen.