25. september 2018

Ejendommen Bolværket på
Teglholmen i Købehavn



Ejendommen Bolværket med 105 lejelejligheder og to erhvervslokaler på Teglholmen i Københavns sydhavn er solgt til Aberdeen Standard Investments.

Aberdeen Standard Investments står bag købet af Bolværket på vegne af deres Paneuropæiske boligfond, som blev etableret i begyndelsen af 2018. Aberdeen Standard Investments har på grund af sin unikke og flade organisationsstruktur med lokalkontorer fordelt i hele Europa, formået at sprede fondens første investeringer i fem forskellige lande på meget kort tid. Én af de investeringer er netop ejendommen på Teglholmen:

”For den Paneuropæiske fond er et køb på Teglholmen interessant af flere årsager: Først og fremmest bevæger området sig fra at være et udviklingsprojekt til faktisk at være et veletableret og næsten færdigudviklet boligområde. Beliggenheden nær Københavns centrum og den lette adgang til den kommende metro er afgørende for, at ejendommens placering er meget attraktiv  ̶   også på lang sigt," forklarer Jes Rovsing, Head of Transactions hos Aberdeen Standard Investments.

Han understreger samtidig, at den høje byggekvalitet og ikke mindst lejlighedernes størrelse i Bolværket, også har været afgørende for købet:

”Der er tale om lejligheder i en størrelse med meget stor efterspørgsel, hvilket man har mærket, lige siden ejendommen blev opført. Det er lejligheder, der passer til en stor målgruppe af personer med middelindkomst, og derfor har vi også tillid til, at efterspørgslen vil vare ved,” slutter Jes Rovsing.